Det er velkendt gennem tiderne, at systematisk mobning og sårbarhed kan føre til selvmordstanker og selvmordsforsøg.
I værste fald kan mobberiet føre til, at et mobbeoffer vælger døden som sidste udvej for at få fred for sine plageånde. Seneste eksempel fra offentligheden, var den 15-årige canadiske pige, Amanda Todd, der efter længere tids net-mobning og mobning i skolen, valgte at tage sit eget liv.
Denne tragiske hændelse med Amanda Todd har medført megen debat om ikke mindst net-mobning – både nationalt og internationalt.
Børn og unge i dag er vokset op med Internettet og dens mange fordele (og ulemper fristes man til at sige). Verden er blevet “mindre” og børn og unge kommunikerer med hinanden efter skoletid på diverse sociale platforme. Den gennemsnitlige online tid er steget med indtoget af fibernet, skole Pc, iPads og smartphones. Online tilgængeligheden er stort set konstant.
Net-mobning udøves ofte af anonyme
På samme måde forholder det sig med mobning. Såkaldt net-mobning, digital mobning eller cyber-mobning dækker over den form for mobning, der foregår ud over fysisk samvær mennesker i mellem. Net-mobberen sidder bag en skærm, hvor han uhindret kan hævde sig selv ved at nedgøre andre.
Ofte er net-mobberen anonym og der er vidde grænser for, den brutalitet mobberen kan slippe af sted med at udvise over for sine ofrer på Nettet. I hvert fald indtil han bliver afsløret, for det sker bestemt også. Gør han det ikke selv grundet samvittighedskvaler – er der ofte andre der taler mobberen fra at udføre mobning, eller simpelthen angiver mobberen, fx til en moderator på et online community.
Net-mobning.dk opfordrer alle til at gribe ind overfor net-mobning. Følg gerne Net-mobning på vores Facebookside, kommenter og deltag i debatterne. Ønsker du kontakt med os, så skriv til os på Facebook eller kontakt Net-mobning.dk her
Skriv et svar