I uge 6 bliver der sat større fokus på digital mobning. Mere end 26 organisationer, heriblandt Net-mobning.dk er med.
Denne uge er dedikeret til en national kampagne mod digital mobning. Af aktører har blandt andet Facebook, Google og Red Barnet tilsluttet sig denne anti-mobbe kampagne som er startet på initiativ af Trine Bramsen, MF (S).
Anti-mobbe kampagnen, hvis navn endnu ikke er offentliggjort, er desuden lagt i den uge, hvor den internationale Sikker Internet Dag 2013 også ligger. Sikker Internet Dag er den 05. februar.
Der iværksættes altså en lang række initiativer, der søger at øge fokus på digital mobning, net-mobning og mobil mobning, samt fornuftig og positiv brug af internettet. Kampagnen er målrettet børn og unge, men samtidig kan denne være med til at skabe større grobund for, at voksne, fx forældre og lærer, opnår større indsigt i omfanget og graden af digital mobning.
Net-mobning.dk iværksætter også et par initiativer mod net-mobning. Disse offentliggøres i næste uge.
Skriv et svar