Sociale mediers popularitet og hurtige udvikling i antallet af brugere, åbner desværre også for en mere skyggefuld side.
Især Facebook er blevet “allemandseje”, med omkring 3 millioner bruger i Danmark. Mange børn og unge har længe været på Facebook, lige som andelen af voksne og ældre er stigende. Det har længe været set, at unge skriver nedladende kommentarer og decideret mobber hinanden på Facebook.
Voksne mobber hinanden på sociale netværk, som Facebook.
Der oprettes såkaldte hade-grupper, hvor der ofte skrives og likes i form af nedværdigende ytringer mod en eller flere personer. Alene et like til en grænseoverskridende status eller kommentar, kan gør dig medskyldig som mobber – ofte kender mobberne ikke engang de personer, der bliver udsat for mobning.
Fænomenet har ikke kun vundet indpas hos skolebørn og unge mennesker. De voksne er i høj grad også hoppet på denne vogn. Voksne som ellers bør være gode forbilleder for børn og unge. Det er noget tankevækkende.
Voksenmobning foregår ikke alene på arbejdspladsen
Det er velkendt, at voksenmobning alle dage har foregået mellem kollegaer på arbejdspladser rundt omkring. De seneste år har der dog også været sat fokus på voksenmobning i form af kampanger, der er endda en forening mod voksenmobning.
Hvor det længe har været sådan, at mobning i nogen grad har fundet sted på diverse internetfora, som regel indenfor specifikke afgrænsede områder, fx livsstil, webudvikling, madlavning m.v. – har voksenmobning nu, sammen med de mange voksne, bevæget sig ind på Facebook og andre sociale netværk.
Voksenmobning kan kategoriseres som vedvarende eller tilbagevendende nedlandende og/eller hadefulde ytringer om personer eller grupper, der har en sådan personlig karakter, at de rammer ofret bredt. Ofte tager mobningen udgangspunkt i en konkret situation, fx over for en ekspartner, hvor mobberen føler sig forsmået. Et mobbeoffer kan også være en kollega eller en person, som mobberen har et perifert forhold til, fx en automekaniker, sagsbehandler og lignende.
Anonym mobning rammer ofrene hårdt
På et sociale netværk som Facebook er det ganske let at oprette en falsk profil, for derefter at oprette en hadegruppe. Sådan en gruppe kan fx hedde; “Karen Simonsen er billig og utro”. Den falske profil kan nu frit inviterer til hadegruppen, samt poste diskriminerende og hadefulde indlæg. Gruppen begynder at vokse i medlemstal og måske begynder andre gruppemedlemmer at deltage med opdateringer, kommentarer og likes. Pludselig opstår der et flow i mobningen. Og Karen Simonsen får måske selv en invitation til gruppen, eller værre – invitationen sendes måske til familie og venner.
Den form for mobning kan ramme ufatteligt hårdt – måske opstod hele mobbeflowet ovenpå en bagatel. Det griber om sig, og måske fortyder mobberen det hele i den sidste ende. Men behøvede det at komme så vidt?
Har du selv været udsat for net-mobning så se her – eller hvis du har været vidne til net-mobning kan du gøre noget ved. Mange mobber har det svært med sig selv, og mange mobber fortryder sine handlinger. Mobning og net-mobning må gerne fortrydes, hellere end gerne. Mobning gør ondt – også på vi voksne. Se hvis du ønsker at stoppe med at mobbe.
Skriv et svar